Hvad er adfærdsdesign?

Adfærdsdesign trækker lange tråde til en masse viden om os selv, som vi reelt har haft i mange år. For eksempel viden om social psykologi. Altså, viden om menneskers handlinger og adfærd ud fra en forståelse om hvad der foregår i hovedet på dem. Vores hjerne har nemlig rigtig meget at sige om vores adfærd - særligt den ubevidste adfærd. Selv om mange tror, at vi er velovervejede og analytiske, er de fleste af vores valg truffet hurtigt og relativt ubevidst. 

Ofte agerer vi ud fra en social kontekst - fx til et arrangement hvor vi er sammen med andre mennesker, og bliver påvirket af dem. Vi er jo sociale væsner og vores adfærd er betinget af helt utroligt mange stimuli omkring os. 

Men adfærdsdesign er ikke kun social psykologi. 

For én ting er at forstå. Hvis man vil påvirke, skal man have gang i omverdenen omkring de mennesker, der skal påvirkes til adfærdsændringer. Det betyder at man skal se på fysisk design, budskaber, timing, skiltning og meget andet. 

Adfærdsdesign til at skabe tryghed

Man ser adfærdsdesign i mange forskellige sammenhænge. Affaldssortering. Spis sundere-kampagner. Omsætningsøgning. Det er dog også særdeles relevant i en kontekst hvor vi samler mange mennesker. 

Ved at påvirke gæsterne på et event til at træffe de valg, som giver optimale betingelser for flow og samtidig mindsker ophobning og flaskehalse, så har vi påvirket trygheden og sikkerheden. Og i virkeligheden handler det om at sikre at de bliver påvirket på det rigtige tidspunkt, af det rigtige design og den rigtige kommunikation, så de vælger at gå det rette sted hen. Det er i alles interesse.

Vi ved, at mennesker ofte følger andre menneskers adfærd. Det er selvfølgelig pga. vores sociale natur og at vi ikke ønsker at skille os for meget ud. I mange studier gennem tiden, har begrebet konformitet vist sig, at være afgørende for vores adfærd. Altså dét, at vi ofte gør lige som andre mennesker gør.

Denne forståelse skal tages med ind i vores løsninger, så vi påvirker mennesker til at træffe valg som ikke gør at man skiller sig negativt ud fra mængden, men blot vælger en oplagt og let vej til målet.

Lær at elske det banale

Det behøver faktisk ikke være så kompliceret. Ved at omfavne de banale elementer, kan man faktisk ændre adfærd relativt simpelt. Man kan selvfølgelig også gøre det komplekst (og det er da også nogle gange dét der skal til). 

Men forsimplet handler det om, at ved at ændre simple elementer i kommunikation, timing og fysisk design i fx en indgang, kan man hjælpe gæsterne hurtigere og bedre frem til deres destination. Så får de en bedre oplevelse, føler at der er styr på sagerne og følelsen af tryghed stiger. Vi argumenterer i øvrigt også for, at omsætningen samtidig øges i barer og boder. 

Det handler nemlig grundlæggende set om at kunne gennemskue hvad man sender gæsterne igennem. Gør vi det fx svært for dem, at komme frem? Der kan ændres design. Gør vi det svært for dem at forstå vores procedurer for billettjek og alt muligt andet? Så skal vi overveje at kommunikere det anderledes. Også selv om vi har sendt en e-mail ud - for den er der jo næsten ingen der læser. 

Husk, vi vælger ofte det der er ligefor. Det nemme. Hverdagsmennesket sejrer over analytikeren, når vi skal træffe beslutning om at købe, vælge, agere.

Fiduser til adfærdsændringer

Der findes et utal af fantastiske fiduser til adfærdsdesign. Vi har selvfølgelig også udvalgt nogle fiduser, som batter.

• Gør det let for mennesker at lykkes med den ændring, du vil have. (letheds-fidusen)
• Brug andre menneskers begejstring for den ønskede adfærd, til at få andre med på bolden. (social proof-fidusen)
• Skab en kontekst, som får tankerne hen på den adfærd, der ønskes. Fx køb, service, positive rammer eller andet. (Kontekst-fidus)

Adfærdsdesign kan bruges i mange sammenhænge, og en opfordring herfra er bare: brug de positive elementer til at prøve det af i mindre skala. 

Der er gode oplevelser at hente på den anden side! 

God fornøjelse.

Skrevet af Sofie Dahl, april 2023